søndag den 28. april 2013

Brillesnore

Når man broderer en masse skal man tit have brillerne af og på og af og på igen. Så jeg fik en ide til at lave brillesnore med et twist. Lidt dødningehoveder, lidt sorte perler, wiretråd mm. Jeg har allerede taget dem i brug, og nu undrer jeg mig over hvorfor jeg ikke har tænkt på det noget før!




lørdag den 20. april 2013

Langhåret problemløsning og papirbroderi

På det sidste har jeg arbejdet med papirbroderi, som man også har kunne se i mine indlæg. Men undervejs er jeg stødt på en problemstilling der drillede, og derefter har jeg løst den. Og den løsning vil jeg dele her, så dem der sidder og gerne vil i gang med papirbroderi kan få lidt ekstra tips.

Problemet og løsningen er svær at forklare, så hæng bare på! Man er altid velkommen til at stille spørgsmål i kommentarfeltet, hvis der er brug for yderligere udredning.


Når man prikker et hul i et stykke pap ser det sådan her ud.

Papirbroderi. Problem med kant omkring det prikkede hul. Spejlvendt mønster.

På den side man prikker hullet ind vil hullet se ud som det til venstre på billedet. Kanten omkring hullet er glat og pænt. Men vender man pappet om vil det samme hul se ud som det til højre på billedet. Her er der en lille forhøjet kant omkring hullet.

Dette er i sig selv ikke et problem. Men når man går i gang med at sy bliver det et problem! Når man syr bruger man nålen til at finde det rigtige hul, og lader langsomt hånd og nål finde vej. Men når der på bagsiden er en lille kant omkring alle hullerne, ja så smutter nålen ikke i hullet af sig selv. Nålen vil hele tiden blive blokeret af den lille kant. Så bliver det nødvendigt at vende pappet hver eneste gang man skal stikke nålen igennem. Og det er faktisk vældigt besværligt. 


Så hvordan kan dette problem løses!? Og er der undtagelser!?


Hvis man prikker sit mønster på den side der skal være BAGSIDEN af broderiet og derefter vender arbejdet, så er problemet faktisk løst. Forsiden af broderiet bliver altså den side hvor der er en lille kant omkring hvert hul. Dette betyder at nålen nemt kan finde vej til hullerne på bagsiden, fordi der ikke er nogen kant omkring hullerne.

Pyha! Det er ikke nemt at forklare, og måske heller ikke at forstå! Men vi prøver da i det mindste!



Jeg prøver at illustrere det ved dette eksempel. Ved den grønne drage prikkede jeg mønsteret på hvad der nu er forsiden af broderiet. Det betyder at hullerne på forsiden er pæne og glatte. Men det var et helvede at sy, fordi jeg hele tiden skulle vende broderiet for at finde hullet.

Papirbroderi. Grøn drage. Problem med kant omkring det prikkede hul. Spejlvendt mønster.

Ved den blå drage prikkede jeg mønsteret på hvad der nu er bagsiden af broderiet. Dette betyder at hullerne på forsiden af broderiet har en lille forhøjning, men det var til gengæld meget nemmere at sy eftersom nålen nemt fandt vej til de rigtige huller. 

Papirbroderi. Blå drage. Problem med kant omkring det prikkede hul. Spejlvendt mønster.


Det er meget svært at se forskel på det endelige resultat, og broderiet bliver ikke grimmere eller dårligere af at der er små forhøjninger omkring hullerne. Hvis bare man bruger en prikke-nål som ikke er for stor. 

MEN den anden forskel på de to broderier er at det ene er spejlvendt! Det er jo fordi det er prikket på bagsiden, og derefter er motiv og pap vendt om.


Mit råd er altså: prik dit mønster på hvad der skal være bagsiden af det færdige broderi, og vend så pappet og sy motivet på forsiden. Tag dig ikke af de små forhøjninger på forsiden, og nyd at det er nemmere at sy.



Den eneste undtagelse er dog, hvis man laver et motiv hvor der indgår skrift! Skrift kan ikke tåle at blive spejlvendt på samme måde. Men hvis man spejlvender sit mønster (altså vender papirmønsteret om), prikker mønsteret på bagsiden af pappet og derefter syr på forside, ja så bliver skriften faktisk ikke spejlvendt. Ja lidt langhåret er den forklaring, men hvis man sidder med materialerne giver det forhåbentlig mening.


God fornøjelse! Jeg håber at denne lange og svære forklaring alligevel hjælper én eller anden derude et sted.

søndag den 14. april 2013

Brodere kort: del 2

Jeg har øvet mig i at lave broderede kort. Efterhånden har jeg opdaget hvad der kan gå galt, hvad man skal passe på, og hvilken teknik der er bedst og nemmest. Så her er en lille samling af de kort jeg har gået og hygget mig med.

Det første har min kære kusine lavet, og ÅH hvor min indre broderilærerrinde pavestolt!

Broderet kort, påfugl
LAVET AF HELENE DEN SKØNNE!
Broderet kort, flamingoer

Broderet kort, drage

Abstrakt broderet kort. Hjemmelavet mønster.


Jeg har selv lavet mønsteret til det sidste kort, og det er altså vældig nemt. Bare prik løs og lav alle de sting du kan finde på. Selv 3D sting kan lade sig gøre!

lørdag den 6. april 2013

A series of stitches: Raised chain stitch

Raised chain stitch er et rigtig sjovt sting at lave. Det er ikke svært og er derfor et godt sted at starte for begyndere, der gerne vil i gang med dimensionelle sting. Det kan både laves som et lige sting og over en buet linje, hvilket gør det meget brugbart.

Dette indlæg er desværre lidt billedtungt, men jeg håber det går.

Broderi sting. Raised chain stitch. Variation af kædesting.

A series of stitches: Bullion Knot

Her er det næste afsnit i "A Series of Stitches". Denne gang handler det om et af mine yndlingssting, Bullion knot. Dette var det første 3D sting jeg lærte mig selv, og ligesom alle andre 3D sting kræver det øvelse! Jeg har lavet en tutorial så alle forhåbentligt kan være med.

Broderi tutorial. Bullion knot. 3D sting.

tirsdag den 2. april 2013

Drabeligt broderi

Da jeg var i gang med at lave Rock, Paper, Scissors, Lizard, Spock broderiet skete der noget sjovt. Når man laver et større korsstingsprojekt, skal man altid starte i midten af mønsteret. Man arbejder altså fra midten og udad. Og da jeg havde syet den første del af mønsteret så mit broderi sådan her ud.

Ufærdigt broderi: crushes, poisons, smashes, decapitates, eats

Jeg fik mig et ordentligt grineflip og fik taget et billede. Da min fætter kom over for at se hvad jeg lavede sagde han rammende: "chill out dude!!".

Nå ja, det er jo bare et eksempel på hvordan broderi kan være uhyggeligt sjovt.