mandag den 28. januar 2013

Bogmærke til den lille lur

Så har jeg lavet et lille korsstingmønster, som jeg vil dele med jer. Det blev til et bogmærke i denne omgang!

Bogmærke

Jeg valgte at brodere på sort Aida stof og det var faktisk ret sjovt! Selvfølgelig kan man sagtens brodere på hvidt stof eller hvilken som helst anden farve.

Vil du gerne lære hvordan man laver sådan et bogmærke og se mit mønster, så klik på linket herunder:

torsdag den 24. januar 2013

LEAS LILLE VERDEN GIVEAWAY I ANLEDNING AF INDLÆG NR 100!


Hurra! I dag skal vi fejre at Leas lille verden udgiver indlæg nr 100! Og jeg har selvfølgelig forberedt mig, så der sker flere skønne og sjove ting her på bloggen!


Læg mærke til at bloggen har fået ny overskrift og layout!


I dag sætter jeg gang i en SUPRISE GIVEAWAY, hvor det er muligt at vinde en hemmelig gave! Gaven indeholder selvfølgelig noget dejligt hjemmelavet fra mig.

Den 14 februar trækker jeg lod iblandt de tilmeldte, og pakken vil blive sendt til den heldige vinder!


Leas lille verden. Giveaway


Reglerne er simple: 

- Alle er velkomne til at være med! MEN jeg sender kun gaven til Danmark eller andre europæiske lande!

- Man kan kun få 1 lod til denne giveaway, det betyder at alle har lige chancer. Men man må gerne dele et link til min giveaway med sine venner eller på sin blog. Det ville faktisk gøre mig glad!

- Man skal tilmelde sig ved at at logge ind i det lille felt nederst i indlægget (læs mere herunder). Man er ikke med i lodtrækningen hvis man sender en email eller kommenterer på indlægget! 



Jeg har nemlig knoklet for at finde en måde hvorpå læserne kan tilmelde sig denne giveaway på en sikker måde! Det er lykkedes! For at være med skal man logge ind med sin email eller facebook i det lille vindue nederst i dette indlæg! Jeg anbefaler at man logger ind med sin email, da dette er noget nemmere.

Når du gør dette får du 1 lod i konkurrencen, og dine informationer vil KUN være tilgængelige for mig og ingen andre. Du kan derfor trygt være med i lodtrækningen. D 15 februar vil jeg offentliggøre vinderens navn her på bloggen og kontakte vedkommende via email. Når pakken er kommet sikkert frem afslører jeg hvad der gemmer sig i gaven.



Jeg er så glad for at kunne fejre det første jubilæum, og jeg sætter stor pris på alle dem der har klikket rundt på min blog. Både de faste læsere og dem der kommer til og fra. Husk at man altid er velkommen til at kommentere på indlæg, stille spørgsmål eller starte diskussioner!

Hurra og værsågod at være med i giveaway!


a Rafflecopter giveaway

lørdag den 19. januar 2013

Blå æske in progress

Lige for tiden er jeg i gang med endnu en æske, som den jeg lavede til julegave HER. Den er ikke færdig endnu, men jeg tænkte ved mig selv at man jo godt kan dele billeder af processen. 

Når jeg lægger billeder ud af et færdigt projekt ser det jo nydeligt ud, og man glemmer måske at hvert projekt har taget tid og koncentration og masser af sting. Så her kommer altså et billede af hvordan et 3D broderi ser ud før det er færdigt!

3D broderi til æske

Mit næste indlæg kommer til at være indlæg nr 100! Det skal selvfølgelig fejres, så husk at følge med her på bloggen! Indtil da ønsker jeg alle en god weekend!

søndag den 13. januar 2013

Kaffekrave af silke

Da jeg skulle lave julegaver i år prøvede jeg noget nyt. Jeg har længe gerne ville lave en kaffekrave (coffee cozy), som man kan sætte på sin købe-kaffekop så man ikke brænder fingrene. Det er som om at det projekt længe har ligget og luret i baghovedet, og det kom altså til live da jeg skulle lave en gave til min kusine Julie.

Det er ikke et svært projekt! Du skal bare kunne tæmme en symaskine og lette broderi-sting, og så er det ellers bare at komme i gang.

Kaffekrave med broderi

Se mine fif til en kaffekrave ved at klikke på linket herunder:

mandag den 7. januar 2013

Notesbog med sampler

Ved et tilfælde kom jeg i december forbi en hylde i Magasin, hvorpå der lå notesbøger fra Hay (link til Hay!). Notesbøgerne af pap har huller i coveret, fuldstændig som et broderi-canvas. Jeg gik først videre  i butikken, men det var som om de lå der på hylden og råbte af mig: "kom tilbage Lea!". Da jeg endelig vendte tilbage til hylden begyndte broderi-delen af min hjerne at arbejde (for jeg er sikker på at der findes en del af min hjerne der udelukkende tænker på nål og tråd). Jeg forestillede mig hvad man mon kunne brodere på dem, hvilke sting der kunne tilpasses, og hvor fint det kunne se ud med en broderet notesbog.

Nu har de ligget her og ventet på at blive syet. Eftersom jeg manglede materialer til et andet projekt, besluttede jeg mig for at tage fat i de fine notesbøger der råbte så sødt af mig.

Notesbog med broderi

Vil du også lave en notesbog som denne, så klik på linket herunder:

tirsdag den 1. januar 2013

Æske med 3D broderi

En af de julegaver jeg lavede i år er jeg meget stolt af. Det var første gang jeg har lavet en æske med broderi, og jeg er rigtig tilfreds med resultatet. Det var skønt at få brugt mine 3D sting, som efter min mening er noget af det sjoveste broderi at arbejde med. Det at skulle arbejde i højde og dimension giver nye muligheder og udtryk.

Jeg lod mig inspirere af havbund og koralrev, og jeg lavede en masse sting helt tæt på hinanden så hele området er dækket fuldstændig.




Vil du have råd til hvordan du kommer i gang med en æske som denne, så klik på linket herunder: